Kategoriarkiv: Borgermøder

Vi skaber udvikling i Blenstrup – kom og få indflydelse!

I Blenstrup er der tradition for god opbakning ved diverse borgermøder og arrangementer. Vi håber også på god opbakning til dette møde. Vi lover, at du ikke tvinges ind i projekter. Men vi vil meget gerne nå så bredt rundt, således alle borgere/foreninger/institutioner/erhverv bliver hørt, når der skal prioriteres, hvilke projekter der skal arbejdes videre med. Vi har bestilt kage til 75 personer, så kom frisk.

Vi har samlet og sorteret alle de ideer, der tidligere er nævnt ved diverse møder og opdelt dem efter hvilke der allerede er igangsat (men mangler hjælpende hænder) og hvilke der er oplagte at søsætte, såfremt nogle brænder for det. Se alle ideerne her Idekatalog Blenstrup

 

Glædelig jul til alle i Blenstrup og omegn!

Blenstrup Lokalråd ønsker alle en glædelig jul!

2017 har været året, hvor vi føler vi har fundet vores fodfæste og har kunne sætte gang i nogle nye tiltag.

Det største projekt vi i 2017 har støttet er multibanen og indvielsen heraf.

Vores valgmøde med efterfølgende fællesspisning var også en succes, med stort fremmøde.

Herudover er andre små projekter støttet og en del møder er gået med at sikre, at vi er en del af samarbejdet i Rebildøstklyngen.

Alt dette er kun muligt, fordi vi bor i en fantastisk by med rigtig god opbakning. Vi har en gruppe unge herunder også en del tilflyttere, som rigtig gerne vil fællesskabet i byen. Derudover har vi stadig aktive ildsjæle, som har deltaget i foreningslivet i Blenstrup gennem flere år, og som fortsat hænger i. Begge dele er guld værd, og det der skal til, for at vi i Blenstrup overlever som en by med gode fritidsaktiviteter og ikke mindst gode fester.

I 2018 har vi et håb om, at sætte flere projekter i gang. Gerne projekter, der tager udgangspunkt i borgernes ønsker. Vi har også et håb om, at inddrage flere borgere, ikke til lange trættende møder, men til små projekter, hvor det vigtigste er, at det har den enkeltes interesse og at det måske kun er 5-10 timer, det kræver at deltage.

Vi har i Blenstrup allerede holdt et par borgermøder, hvor ideer er kortlagt, disse er oplagte at tage udgangspunkt i. Her kan eksempelvis nævnes: Udsmykningshold til byen (Halloween, Fastelavn, Påske, Jul), hundeskov, stier, udvidelse af legepladsen, hoppepude/svævebane, hjemmeside/pressehold, modtagelse af tilflyttere, fællesspisninger, generationer kommer hinanden ved, social samvær på fællesarealer, cykelruter, Blenstrup på vægten, revy, gå-/løbeklub, fitness, kvindeaften, klub 40 for alle, udendørs biograf/filmevent, messer, årets Blenstrup Borger, åben skole – samarbejde ind i og ud af skolen, mere samarbejde med Kirken.

Vi håber derfor at se så mange som muligt til vores første “Ideerne fører vi ud i livet” – møde i Blenstrup d. 13. januar.  Så sæt allerede nu kryds i kalenderen og læs mere i kalenderen på xn--rebildstklyngen-bub.dk.

Blenstrups Børn er en billedserie, hvor en masse af byens børn indgår.